Politisk Påbygning - næste hold er klar til at følge fire politikere i Hedensted Kommunalbestyrelse
Demokrati er ikke kun noget vi taler om på TG. En ny gruppe 2.g elever får en unik adgang til lokalpolitik i Hedensted Kommune.

I dag blev fire politikere fra Hedensted Kommunalbestyrelse sat sammen med 2.g elever med Samfundsfag A .
De kommende måneder skal eleverne i mindre grupper følge en lokalpolitiker til gruppemøde, udvalgsmøde og til sidst en kommunalbestyrelsesmøde. Inden eleverne fik mulighed
Dagen startede med et oplæg fra kommunaldirektør Marianne Berthelsen som fortalte om det særlige ved kommunalpolitik, hvorfor det er så vigtigt, og hvad der kendetegner Hedensted Kommune.
Sidst men ikke mindst fortalte hun også om sin egen vej til posten som kommunaldirektør - som inspiration for eleverne og deres tanker om karrierevej.
Bagefter havde eleverne mulighed for at snakke med de fire politikere som har valgt at gå ind i projektet.
- Kasper Glyngø, Socialdemokraiet
- Birgit Jakobsen, Kristendemokraterne
- Diana Sofie Beurze, Liberal Alliance
- Steffan Rosenhede Jensen, Socialistisk Folkeparti
De fire politikere fortalte lidt om sig selv, og der var 'speeddating' med mulighed for at eleverne i grupper kunne snakke med hver enkelt politiker.
Der er blevet plads til 11 elever som i de kommende måneder skal følge det politiske arbejde i dialog med netop deres repræsentant fra Hedensted Kommunalbestyrelse.
Her får de et unik indblik i de overvejelser den enkelte politiker gør sig og de vigtige problemstillinger som det lokale demokrati er med til at diskutere og løse.
—